2. UDGAVE · ELEVBOG
Natur·teknologi 4
Xplore
Prøvekapitel
Xplore Natur/teknologi 4 Elevbog
2. udgave
© GO Forlag 2019
Forfattere: Poul Kristensen, Anette Gjervig, Martin Sloth Andersen og Per Nordby Jensen
Fagredaktion: Poul Kristensen
Læsepædagogisk bearbejdelse: Hanne Leth
Forlagsredaktion: Bettina Gram
Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Jesper Frederiksen
Tegninger: Jesper Frederiksen
Kort: Jens Asbjørn Sørensen: 31m. Jesper Frederiksen: 13, 28-29, 31ø, 31n. Philip’s a division of
Octopus Publishing Group Ltd., London: 32, 34.
Forsidefoto: iStock/NatureLovePhotography
Fotos: Jonas Pryner Andersen: 38. Martin Sloth Andersen: 6-7. Colourbox: 5nv, Jens Gade 5nh, Kzenon 16ø, 20,
21nh, 22v, Gollander Photo 23n, RECCE/Claus Torp 32n og 69ø, Sergey Novikov 43øv, Aasheim Media 45ø,
Kzenon 62, 64v, ia_64 64mvø, Mikkel Vognæs 64øh, 64mv, 64m, 64mh, Mykhaylo Palinchak 64nh, Mikkel
Bigandt 65ø, 66n, 67ø, Piotr Adamowicz 69n. Corbis: 58h. ESA: 54n. ESA/NASA: 59nh. ESO: 50. FN: 35øm.
iStock: scrabble2 2, greenaperture 26, triloks 28øv, oksanaphoto 28øh, hadynyah 28n, Vardhan 29nv, Faisal Bhat
29nh, Meinzahn 30ø, Cn0ra 30mv, visualspace 31mv, ScarTech 31mh, wsfurlan 32øv, BalkansCat 33ø, verve231
33øm, arindambanerjee 33n, aluxum 34ø, kaetana_istock 34n, Phawat 35ø, BahadirTanriover 40n, Poravute
41mh, BernardaSv 42mv, Imgorthand 43øh, Alextype 43n, YinYang 45ømh, Zoltán Pataki 57n, Waldru 60mnv,
grandriver 66mø, HAYKIRDI 67n, svehlik 70ø, Juan Carlos Hernández Hernández 70n, SolStock 75, Elena
Elisseeva 82øv, 82mv, 82mm, Steve Pepple 82mh, Dawna Stafford 82nv, Rob Friedman 82nm, Mike Sonnen-
berg 82nh. NASA: NASA/MSFC 51, 52ø, 52n, Mariner 10, Astrogeology Team, U.S. Geological Survey 54ø, 54mø,
NASA/GSFC/NOAA/USGS 54mn, 55ø, NASA/JPL/Space Science Institute 55mø, NASA/JPL-Caltech 55mn, 55n,
55h, 56 (alle), 59ø, 59nv, 61. Ritzau/Scanpix: Terkel Broe Christensen 10 og 70m, Sven Torfinn 35m, Henning
Bagger 35n, AFP 44n, ZUMA Press 45n, Finn Frandsen 64nv, ZEIN AL-RIFAI 65m, Lars Gejl 68, Viggo Landau
69m, Henrik Pyndt Sørensen 74, Johnny Wichmann 83. Henrik Vering/welt visuals: 41ø, 41mv. Wikimedia Com-
mons: Malene Thyssen 8ø, Bernard Landgraf 8mø, Peter Trimming 8mn, Alpsdake 8nv, Richard Bartz 8nmv og
8nm, Donald Hobern 8nh, Old Dane 14 og 22h, gringologue 16n, tom jervis 17ø, Vestas/Joachim Ladefoged
17n, Tomasz Sienicki 18-19, Erik Christensen 21v, Inkasol 21øh, Passivhaus Institut 23ø, Achim Hering 23m,
CJMoss 24øv, Christian Kuhna 24øh, 24mh, The Photographer 30mh, Morio 31n, Khalid Mahmood 32ømv,
Ulflarsen 32øm, Mark Fischer 32ømh, Russell Watkins/Department for International Development 33m, Project-
Manhattan 36mv, Kimon Berlin 36nh, Anders 40ø, VaGla 42mvn, Pang Ka kit 42n, Tibor Antalóczy 44ø, Peter
Van den Bossche 44mø, Chris 73 44mn, Hans Hillewaert 45øv, Les Pounder 47, Christian Taube 48øv, Bean76
48ømv, LTSTS 48nv, outlaw_wolf 48nh, Navicore 60mnh, Nikthestoned 66ø, Andreas Tille 66mn, USDA 72m.
Tryk: Narayana Press
Printed in Denmark
Udgivet af GO Forlag
2. udgave, 1. oplag 2019
ISBN: 978-87-7702-976-9
Forfatterne har skrevet følgende kapitler:
Martin Sloth Andersen: På opdagelse ved vandhullet. Poul Kristensen: Hvis du boede i et andet land. Anette
Gjervig: Mennesker og robotter. Anette Gjervig og Poul Kristensen: El og varme, Vand til alt og alle, På tværs.
Anette Gjervig, Poul Kristensen og Per Nordby Jensen: På rejse i Rummet, Din krop forandrer sig.
GO Forlag
tlf.: 6344 1683
e-mail: go@goforlag.dk
www.goforlag.dk
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med
Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.
Svanemærket tryksag
5041 0562
Ø
Æ
Prøvekapitel
INDHOLD
2 På opdagelse ved vandhullet
14 El og varme
26 Hvis du boede i et andet land
38 Mennesker og robotter
50 På rejse i Rummet
62 Vand til alt og alle
74 Din krop forandrer sig
86 På tværs
88 Stikord
Xplore
GO FORLAG
Natur·teknologi 4
2. UDGAVE · ELEVBOG
Prøvekapitel
62
Vand til alt og alle
I dette kapitel kan du lære om
– hvad vi bruger vand til
– vand, is og damp
– hvordan vi kan genbruge vand
– hvor vi får drikkevand fra
– hvordan vi renser vand
– om der bliver mangel på vand.
Prøvekapitel
63
Det lokale vandværk er
nødt til at lukke en af deres
vandboringer, fordi vandet er
forurenet.
En vandboring er et sted,
hvor vandværket pumper
vand op fra dybe jordlag
under jordens overflade.
Der er målt forurening
i vandet fra vandboringen.
Derfor skal boringen lukkes.
Folk i byen bliver nødt til
at spare på vandet og ned
sætte vand-forbruget med
20 %.
Vandet er forurenet,
så I skal bruge mindre vand
Du skal undersøge, hvordan I hjemme kan nedsætte jeres vandforbrug med 20 %.
Find først ud af, hvor meget vand I bruger om dagen. Hvad bruger I vandet til?
Kom derefter med forslag til, hvordan du mener, at I kan spare 20 % på vandet.
Sammenlign jeres resultater og forslag i klassen.
Vælg sammen de fem bedste vand-spare-råd. Lav plakater med de fem råd, og hæng dem op i
klasselokalet og på skolen.
Hvordan kan I spare på vandet?
Prøvekapitel
Var du i bad, inden du tog i skole i dag?
Skyllede du din kop eller tallerken af efter at have spist morgenmad?
Har du en drikkedunk med vand med i skole?
Det er situationer, hvor vi bruger vand uden at tænke over det. Vand er så naturlig
en ting i vores hverdag, at vi ikke kan forestille os ikke at have vand.
I Danmark bruger vi ca. 100 liter vand om dagen pr. person.
64
Vand til alt og alle
Hvad bruger du vand til?
Genbrug af vand
Du skal komme med forslag til, hvor
dan du kan genbruge vand hjemme.
OPGAVE 31
Her kan du se, hvad vi bruger vand til
i Danmark.
Bad og personlig
hygiejne
Toiletskyl
Tøjvask
Øvrigt
Mad
drikke
Opvask
rengøring
10 %
7 %
7 %
13 %
27 %
36 %
Prøvekapitel
Børn og voksne kan nøjes med 5 liter vand om dagen til at drikke og lave mad af.
Men derudover skal man også bruge 25-50 liter til at vaske hænder, børste tænder,
bade og gøre rent. Man kan derfor klare sig med 30-55 liter om dagen.
Hvis du ikke drikker vand i et par dage, kan din krop ikke fungere. Det er dog
vigtigt, at drikkevandet er rent, for ellers kan man blive syg af bakterier, som findes i
urent vand.
Du skal drikke vand hver dag, for at kroppen kan fungere.
Ikke alle har rent vand
I Danmark kan alle få rent drikkevand. Sådan er det ikke alle steder i verden. Næsten
30 % af alle mennesker har ikke rent drikkevand i deres hjem. De skal enten købe
dyrt, rent vand, eller de skal gå langt for at hente det rene vand.
Derudover har 844 millioner mennesker i verden slet ikke adgang til rent drik
kevand. Det betyder, at der kun er beskidt, forurenet vand i deres område. Det er et
meget stort antal mennesker, over 146 gange flere end der bor i Danmark.
65
Vand til alt og alle
Vi har alle brug for vand
Mange steder i verden er det ikke lige så let at
få rent vand som i Danmark. Nogle gange skal
man gå langt for at hente vand fra en flod eller en
fælles vandhane. Det er heller ikke altid sikkert, at
vandet er rent.
71 % af alle mennesker har
rent drikkevand i deres hjem.
18 % af alle mennesker har
adgang til rent drikkevand, men
skal gå op til 30 minutter for at
nå frem til det.
844 millioner men
nesker har ikke adgang
til rent drikkevand.
Hvert år dør over
500.000 mennesker
i verden på grund af
urent drikkevand.
Prøvekapitel
Vand kan have forskellig former. De kaldes tilstands-for
mer. Det kan være flydende. Det kan være fast. Det kan
være en del af luften som damp.
Vand er flydende
Vand er normalt flydende. Vi kan let få fat i vandet fra
vandhanen, når vi skal have noget at drikke, eller når vi
skal vaske hænder.
Hvad bruger du vand til?
Vand kan fordampe
Hvis vi koger noget vand, begynder det på et tidspunkt at
dampe. Dampen stiger til vejrs og bliver en usynlig del af
luften.
Vand kan fryse
Vand bliver fast og hårdt, når det afkøles til under
0 grader. Så fryser det til is. Hvis du nedkøler vand ved at
sætte det i fryseren, bliver vandet til is.
Vand kan opløse
Når salt eller sukker opløses i vand, ser det ud til at for
svinde, men vi kan stadig smage det. Du kender det, hvis
du har smagt hav-vand. Det kan smage meget salt.
Nogle steder i verden er vandet så salt, at det ikke kan
opløses mere. Så er vandet mættet med salt.
66
Vand til alt og alle
Vands former
Du skal afprøve de forskellige
tilstands-former for vand.
OPGAVE 32
Vand, is og damp
Vand, som er frosset til is.
Vand fordamper, når det koger.
Det Døde Hav er en sø med meget salt vand.
Man kan let flyde, når man bader i den.
Hvis du nedkøler damp,
bliver det til vand igen. Det
kan du fx gøre ved at holde
et låg skråt over en gryde
med vand. Grydelåget er
koldt i forhold til dampen.
Der dannes små vanddråber
på låget. Dampen er blevet
til vand.
Vand i flydende form.
Prøvekapitel
I naturen
skifter vand
ofte
tilstands-form
Grundvand
Har du prøvet at stå i en vandpyt og pjaske med vand? Hvad sker der mon med
vandet i vandpytten?
Når solen skinner på vandet i vandpytten, vil vandet fordampe. Man kan ikke se
vanddampen, men højt oppe i luften er luften koldt. Her bliver vanddampen til en
sky på himlen. Når dråberne i skyen bliver store og tunge, begynder det at regne. Så
vil der dannes en ny vandpyt nede på jorden. På den måde er vandet fra vandpytten
med i et kredsløb fra jorden op til himlen og ned på jorden igen.
67
Vand til alt og alle
Vandets kredsløb
Grundvand udgør knap 1 % af
Jordens vand.
Mange steder er vandet forurenet med plastik
og andet affald. Hvorfor tror du, at havene bliver
forurenet?
Solens energi opvarmer vand, som fordamper.
Den varme luft stiger til vejrs. På vej opad bliver
luften afkølet. På et tidspunkt dannes der dråber.
Når der er mange dråber, bliver det til skyer.
Nogle dråber støder sammen og bliver store. Når
de er tunge nok, falder de ud af skyen som regn.
Regnvandet kan også trænge ned i jorden.
Vandet nede i jorden kaldes for grundvand.
Grundvand er lommer af vand i jorden.
Vand på Jorden
Langt det meste vand på Jorden er salt
vand i havene. Saltvand kan laves om
til drikkevand, men det koster mange
penge at gøre det. Derfor er det stadig
kun få steder i verden, at hav-vand
bruges som drikkevand. Et eksempel
er i byen Cape Town i Sydafrika. Her
mangler man drikkevand på grund af
tørke.
Vandpytten vokser, når det regner. I solskin
forsvinder den igen.
Saltvand
97 %
Iskapper og gletsjere 2 %
Grundvand 1 %
Prøvekapitel
68
Vand til alt og alle
Hvor får vi drikkevand fra?
Vi åbner for hanen og tager et glas koldt vand at drikke. Vi skyller salaten i vand eller
vasker kartoflerne i vand, inden de skal koges.
Men hvor kommer vandet fra?
I Danmark har vi vand i alle huse. Har du tænkt over, hvor vandet i vandhanen
kommer fra?
Det rene vand i vandhanen kommer fra et vandværk, som kan ligge langt væk.
Fra vandværket løber vandet i lange rør ud til husene. I husene fordeles vandet til de
rum, hvor det skal bruges.
Vandværket
Vandværket skaffer vand ved at bore ned til grundvandet og pumpe vandet op. Når
vandet kommer op fra undergrunden, skal det renses.
Først bliver vandet sendt over en iltnings-trappe. Her bliver vandet blandet med
ilt (oxygen) fra luften for at fjerne urenheder og for få vandet til at smage bedre.
Bagefter ledes vandet gennem et sand-filter. Vandet siver stille og roligt ned gennem
et bassin med sand. Sandet fjerner de sidste urenheder, så man har rent drikkevand.
Det rene vand sendes til et vandtårn eller en vandbeholder, hvor man kan opbe
vare vandet. Trykket fra vandet i det høje vandtårn er højt. Trykket får vandet til at løbe
ud til husene.
Vandtårn
Du skal lave en model af et vandtårn.
OPGAVE 33
Vandet fra vandværket gemmes i et vandtårn eller en
vandbeholder, indtil der er brug for det. Herfra løbet det i
rør under jorden og ud til husene.
På vandværket renses det vand, der
sendes ud til os forbrugere, så det både
kan drikkes og smager godt.
Ved at lade vandet risle ned ad en trappe, blan
des det med oxygen fra luften.
Vandtårn
Boliger
Sand-filter
Grundvand
Vandtank
Iltnings-trappe
Vand-boring
Prøvekapitel
Vand til alt og alle
69
Ingen vand i hanen
Har du oplevet, at der ikke var vand i hanen?
Det sker engang imellem, at vandværket lukker for vandet. Det kan være, at de
skal reparere nogle rør på vandværket. Men det kan også være, at vandet er forure
net og farligt at drikke.
Hvis der kommer en utæthed i et vandrør, kan vandet være farligt for din sund
hed. Vandet er måske forurenet med bakterier fra dyr eller mennesker.
Ved at koge vandet kan bakterierne slås ihjel, og så kan vandet drikkes igen. Nogle
steder tilsætter man klor for at rense vandet. Det kender du måske fra svømme
hallen?
Forurenet grundvand
Grundvandet er nogle steder forurenet med farlige stoffer.
Hvis vandet er farligt eller usundt for mennesker at drikke, må vandværket lukke
den boring, vandet kommer fra. For at skaffe rent vand er det nødvendigt at bore
efter grundvand et nyt sted.
Drikkevandet kan forurenes med sprøjte-gift fra landbrug, gartnerier, haver eller fra
lossepladser og fra gamle fabrikker.
Flaske-vand
Det koster penge at skaffe rent drikkevand. Det vand, du drikker fra hanen, er meget
billigt. Men hvis du køber vand i flaske er det dyrt.
Vandets pris
Du skal undersøge, hvad en liter vand
fra hanen koster, og hvad vand på flaske
koster.
OPGAVE 34
Sprøjte-gift mod ukrudt på markerne, kan
forurene grundvandet.
Hvis vandet er forurenet, skal man hente vand
et andet sted. Nogle gange kan man få vand fra
en tank-bil.
Man kan holde øje
med, hvor meget
vand man bruger,
ved at se på en
vand-måler.
Prøvekapitel
70
Vand til alt og alle
Ved at bruge regnvand kan vi spare på vandet. Regnvandet kan bruges til mange
formål. Men regnvand kan ikke bruges som drikkevand. Det er ikke rent nok.
Når det regner, kommer der vand ned fra skyerne. På vej ned gennem atmosfæ
ren kan regndråberne optage forurening fra luften. Når regndråberne optager for
urening fra luften, er regnvandet ikke helt rent, når det rammer jorden. Derfor kan vi
mennesker ikke bare drikke det.
Vi kan godt bruge regnvand til at vande haven med eller til at skylle ud i toilettet.
Opsamling af regnvand
Kender du nogle, der har en tønde til opsamling af regnvand? Have-ejere samler ofte
regnvand til vanding i have og drivhus.
Drikkevand fra søer og floder
I mange lande bruges vandet fra søer og floder som drikkevand. Det gælder blandt
andet i Grønland, Norge og Island.
Det reneste vand er fra søer og floder højt oppe i bjergene. Her er vandet sjæl
dent forurenet.
Regnvand
Regnmåler
Du skal lave din egen regnmåler af
en vandflaske.
Du skal finde ud af, hvordan du
bedst kan opsamle regnvand.
OPGAVE 35
Vores hunde og katte kan godt tåle at drikke
regnvand.
Regnvands-tønden er ofte sat sammen med et
nedløbsrør fra taget. Hvorfor er det en god idé?
Smelte-vand fra gletsjere er meget rent.
Prøvekapitel
71
Vand til alt og alle
Spildevand
sendes til rensning.
Riste stopper .
store ting.
Sand falder til bunds.
Fedt sorteres fra.
Biologisk rensning.
Bakterier fjerner rester af mad,
sæbe, urin og fedt.
De sidste urenheder
bliver siet fra.
Vandet får tilført oxygen.
Det rene vand
sendes ud i naturen.
Når du tager et bad eller vasker hænder, løber vandet ned i
et afløb og videre til kloakken. Når du trækker i toilettet, løber
vandet også ned i kloakken.
Når vandet er brugt, kalder man det for spildevand. Spilde
vand skal renses, inden man kan sende det ud i naturen igen.
Fra kloakken løber vandet gennem rør under jorden hen
til rensnings-anlægget. På rensnings-anlægget renses vandet,
inden det løber ud i et vandløb eller i havet.
Rensning af vand
Spildevandet løber først gennem nogle riste, som stopper store
ting som fx papir og plastik. Sand falder til bunden af karret. Så
løber spildevandet ind i et kar, hvor fedt sorteres fra.
Vandet løber videre ind i en stor tank til biologisk rensning.
Det betyder, at en masse usynlige bakterier renser vandet ved
at spise alle urenheder som sæbe, madrester og urin.
Derefter løber spildevandet gennem et kar med filter, som
fjerner de sidste urenheder. Til sidst bliver det rene vand ført gen
nem en tank, hvor der bliver blæst en masse oxygen ind i vandet.
Nu er vandet så rent, at det kan blive sendt ud i naturen igen.
I naturen vil noget af vandet blive ført med vandløb ud til
havet. Men en stor del af vandet vil meget langsomt sive ned
i undergrunden. Det vil tage mange år for vandet at sive ned
igennem undergrunden, da det skal gennem forskellige jordlag.
Noget af vandet vil ende som grundvand, hvor vandværket
kan hente det op igen til drikkevand.
Spildevand
Et rensnings-anlæg
Nedsivning
Du skal lave et forsøg med
nedsivning af vand.
OPGAVE 36
Prøvekapitel
Vand til alt og alle
72
Viden om
Tilstands-form
En form eller en måde, som et materiale eller stof kan være
på. Vand har forskellige tilstands-former.
Vandets kredsløb
Et kredsløb er noget, der kører i ring. Vand bevæger sig hele
tiden rundt i et kredsløb mellem Jorden og himlen. Floders
vand løber ned mod dalen og ud i havet. Vand fordamper,
når Solen varmer det op. Og regn bringer vand tilbage til
jordens overflade, hvor det kan sive ned i jorden og blive til
grundvand eller blive til søer og floder.
Grundvand
Jordlag, hvor jorden er fyldt op med vand.
Vandværk
Et sted, hvor der pumpes grundvand op, og hvorfra rent drik
kevand sendes ud til os forbrugere.
Iltnings-trappe
En stor trappe i et vandværk, som vandet strømmer nedad,
så der kommer oxygen ind i vandet.
Vandtårn
Et højt tårn, hvor man opbevarer vandet, så det kan løbe ud
til husene med en stort tryk.
Spildevand
Vand, der er brugt og beskidt, fx vand fra en vask, et toilet
eller et bad.
Rensnings-anlæg
Et anlæg, der renser spildevandet, så det er rent, inden det
løber ud i naturen igen.
Biologisk rensning
Rensning af vand med bakterier, der spiser urenhederne i
vandet.
I naturen
skifter vand
ofte
tilstands-form
Grundvand
Sand-filter
Vandtank
Iltnings-trappe
Vandtårn
Riste stopper .
store ting.
Sand falder til bunds.
Fedt sorteres fra.
Bakterier fjernes
ved biologisk rensning.
De sidste urenheder
bliver siet fra.
Vandet får tilført ilt.
Det rene vand
sendes ud i naturen.
Bakterier fjerne
ved biologisk r
Iltnings-trappe
Prøvekapitel
73
Vand til alt og alle
Lav en model af et rensnings-anlæg
Du skal lave et mini-rensnings-anlæg og
rense noget spildevand, du får af læreren.
Mål nedbør
Du skal finde ud af, hvor meget 1 mm
regn er. Du skal lave en kasse, som du
skal hælde vand i. Du skal måle, hvor højt
vandet står.
Undersøg stoffer i vand
Du skal finde ud af, hvilke stoffer som
vand kan opløse. Er der forskel på, om
det er varmt eller koldt vand?
Evalueringsopgaver
Perspektivering
Undersøg, hvordan I kan genbruge vandet på skolen
På skolen bruger I en masse vand hver dag. I bruger for eksempel vand, når I går
i bad efter idræt, eller når I vasker hænder efter toilet-besøg. Noget vand kan vi
genbruge, og noget vand bliver til spildevand, som skal renses først, inden vi kan
bruge det igen.
Jeres klasse skal undersøge, om I opsamler regnvand på skolen. I skal komme
med bud på, hvad I kan bruge opsamlet regnvand til.
I skal også undersøge, hvordan I kan spare på vandet. I skal komme med
konkrete forslag til, hvordan skolen kan spare på vandet.
I skal lave en brochure med spareforslag til ledelsen på skolen.
Prøvekapitel
Xplore Natur/teknologi 4 – 2. udgave indeholder syv kapitler
På opdagelse ved vandhullet
El og varme
Hvis du boede i et andet land
Mennesker og robotter
På rejse i Rummet
Vand til alt og alle
Din krop forandrer sig
Hvert kapitel er inddelt i tre faser:
– en undersøgende case og opgave, der åbner op for elevernes forforståelse
– en fordybelsesdel med det faglige stof
– en afsluttende del med opsamling, evaluering og perspektivering.
Xplore Natur/teknologi 4 – 2. udgave består af en elevbog, et elevhæfte og
en lærerhåndbog med vejledning, forslag til opgaver og kopiark.
Xplore er naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknologi og til 7.- 9. klasse i
geografi, biologi og fysik/kemi samt fællesfaglige fokusområder.
ISBN 978-87-7702-976-9
Xplore
Prøvekapitel